Udtræk fra de kommunale IT-systemer

Pensionsstatistikkens data stammer fra det offentlige lønsystem. Desuden anvendes data fra de kommunale it-systemer og fra Grønlands Statistiks befolkningsregister.

 

Dataudtrækkene er foretaget fra administrative registre, der ikke er opbygget med statistiske formål for øje, hvilket nødvendiggør en efterfølgende om-strukturering og validering.

 

Afgræsning af population

Nærværende statistik omhandler kun personer, der i Grønlands Statistiks befolkningsregister er opført som bosiddende i Grønland ultimo året indenfor den kommunale inddeling. Personen regnes som bosiddende på den lokalitet, der er angivet i befolkningsregisteret. Lokaliteten i befolkningsregisteret kan være en anden lokalitet end den lokalitet, der er angivet i kommunernes regnskabssystem.

 

Alder

Alder er opgjort ultimo november i det pågældende år. Alderspension kan tildeles fra måneden efter en person er fyldt 65 år. Alle personer, der er fyldt 65 år ultimo november kan således søge om alderspension i december, mens alle personer der er under 65 år ultimo november kan være berettiget til alderspension.

 

Metode

Opgørelsen af pensionsmodtagere baseres på et udtræk fra kommunernes regnskabssystem Winformatik. Fra regnskabssystemet udtrækkes bogføringer på personer, der konteres på konti der vedrører udbetalinger af grundbeløbet for alderspension eller førtidspension. Der arbejdes alene med konteringer, hvor det ud fra konteringsteksten kan konstateres, at optjeningsperioden er december måned i det pågældende regnskabsår.  Fra konteringerne fremgår det, om udbetalingen vedrører et reduceret grundbeløb (lommepenge) som udbetales til pensionister med bopæl på institutioner herunder plejehjem og alderdomshjem.

 

Fra det offentlige hentes lønsystem oplysninger om medtagerens pensionstype dvs. om der er tale om en enlig pensionist eller en pensionist i parforhold. Størrelsen af pensionsbeløbet til pensionister i parforhold afhænger af partnerens indkomst og hvorvidt partneren selv er alderspensionist eller førtidspensionist. Størrelsen af pensionsbeløbet til enlige afhænger kun af egne biindtægter.

 

Oplysninger fra det offentlige lønsystem er udgangspunkt fra statistikken, mens oplysninger fra kommunernes regnskabssystem anvendes til fejlsøgning.

 

Forskelle til andre opgørelser

Grønlands Statistik har i en længere årrække udgivet publikationen ”Modtagere af sociale ydelser 20XX”. Forskellen fra denne udgivelse og ”Modtagere af sociale ydelser 20XX” er, at der tælles alle personer der modtagere pension på et tidspunkt i løbet af et år, hvorimod nærværende publikation kun omfatter personer, der bor i Grønland ultimo året og som modtager pension i december. Derfor medtælles eksempelvis ikke modtagere, der er døde eller udvandret ultimo år, ligesom en person i december måned kun kan være registeret som modtager af enten alderspension eller førtidspension.

 

Andre forskelle mellem opgørelsen i nærværende publikation og ”Modtagere af sociale ydelser 2015” kan begrundes med forskellige kilder og forskellige metoder til validering af data.

 

Det særudtræk af pensioner 2016 har alle oplysninger, som er nævnt ovenfor, hvorfor det ikke er nødvendigt at samkøre med andre systemer end befolkningsregistret. Dog er 2016 tallene moderet i forhold til tidligere års opgørelse, så sammenligneligheden bevaret så vidt muligt.

 

Kommuner og distrikter

Den 1. januar 2009 blev de 18 gamle kommuner lagt sammen til fire større kommuner. Denne publikation benytter en opdeling der følger de gamle kommuner som benævnes distrikter. Distrikterne omfatter hovedbyen samt de tilhørende bygder og fåreholdersteder. Sammenhængen mellem de to inddelinger ses nedenstående oversigt.

 

Tabel 1. Kommuner og distrikter

Kommune

Kommune Kujalleq

Kommuneqarfik Sermersooq

Qeqqata Kommunia

Qaasuitsup Kommunia

Distrikt

Nanortalik

Ivittuut

Maniitsoq

Kangaatsiaq

 

Qaqortoq

Paamiut

Sisimiut

Aasiaat

 

Narsaq

Nuuk

 

Qasigiannguit

 

 

Tasiilaq

 

Ilulissat

 

 

Ittoqqortoormiit

 

Qeqertarsuaq

 

 

 

 

Uummannaq

 

 

 

 

Upernavik

 

 

 

 

Qaanaaq